Tilbage i 2006-2007 var naturismen ny for mig og min daværende kæreste. Men vi nød nøgenheden, når muligheden bød sig. Vi tog på sommerlejre, men det var ikke alt. Kurbade og strandture var også en oplagt mulighed for at smide klunset og bare være; være bare. Men vore erfaringer udi strandture uden badetøj eller andre tekstiler var på daværende tidspunkt begrænset. Vi vidste f.eks. ikke, hvor det var tilladt at bade nøgen – og endnu mindre, hvor det var almindeligt at gøre. Men heldigvis vidste vi, at der fandtes en hjemmeside henvendt til folk.i der vi bade nøgen ved danske strande. Hjemmesiden Strandguide.dk kunne fortælle, hvor det var oplagt at støde på naturister og dermed, hvor traditionen for nøgenbadning var aktuel. Den kunne også fortælle os, at det som udgangspunkt er ganske lovligt at bade nøgen på alle strande. Så egentlige nudist- eller nøgenbadestrande findes slet ikke – ikke sådan formelt set, i hvert fald.
På Strandguiden kunne vi se, at Kerteminde Sydstrand blev hyppigt besøgt af naturister i den nordlige ende. Der var en anmeldelse af stranden og en vejviser dertil. Det så lovende – ja, ligefrem indbydende ud, så en sommerdag, da vejret var oplagt til en dukkert i havet, pakkede vi håndklæder, solcreme, drikkevarer og lidt tidsfordriv i en taske og korte afsted. Men altså intet badetøj. For nøgne skulle vi være.
Ved ankomst til stranden og det særlige sted beskrevet på hjemmesiden, erkendte vi, at stranden den dag havde tiltrukket rigtig mange badegæster. Der var et skønt liv af mennesker i alle aldre og vi kunne nærmest kun alt for langsomt komme ned til sandet og finde os en plads. Da vi gik langs stranden for at finde det helt rigtige sted opdagede vi, at der var noget galt. Det var ikke helt som guiden havde fortalt. Faktisk slet ikke. For der var ingen nøgne mennesker. Ingen. Alle var strandmoderigtig påklædt – ikke så meget som ét bart kvindebryst eller én bar røv var at se.
For en stund var min kæreste og jeg både skuffede og helt stille. En klump i halsen måtte synkes og situationen måtte tages op til overvejelse. Hvad skulle vi gøre? Vi ville til stranden – og nu var vi her. Vi så på hinanden og tog en fælles beslutning: ‘Vi ville til stranden og nu er vi her. Så smider vi sgu tøjet og lægger os på hvert vores håndklæde!’ Og som besluttet, så gjort. Vi fandt et passende sted – passende ud fra helt almindelige strandplaceringskriterier: tilpas afstand til andre strandgæster, tilpas afstand til vandet og et tilpas fladt underlag. Eftersom stranden den dag var tæt befolket, var afstanden til andre strandgæster nærmest symbolsk. Vi bredte håndklæderne ud og tog så al tøjet af, som var det det mest naturlige i verden. Sådan føltes det dog ikke i situationen. For et vigtigt grundlag føltes fraværende: for at det føles naturligt for mig, skal det inden for de givne rammer og den aktuelle kontekst være legitimt at være nøgen. Det var såmænd helt legalt rent juridisk, men nu var vi de eneste nøgne, og så virkede det lidt skævt i forhold til alle de andre gæster.
Men vi lagde os ned, og opdagede, at det faktisk føltes helt ok. Jeg skævede diskret til alle de mange, der gik forbi i starten – og de fleste kiggede lidt forbløffet på det unge nøgne par, der lå der blandt alle de påklædte. Men ingen viste nogen tegn på, at de syntes det var direkte forkert – eller at vi skulle holde op med at være så blottere. Lidt skråt foran os ned mod stranden lå en mor og hendes to døtre. Pigerne stirrede gang på gang på mig og min kæreste, og de vekslede også ind imellem et par ord om ‘de nøgne mennesker’. Moren bad dem diskret holde op med at stirre – og så var det ellers det.
Vi var kommet til stranden for at nyde det nøgne frie strandliv. Men lige denne dag afholdt vi os selv fra at gå i vandet. Kysten til vandet var imidlertid stor, men ingen af os havde modet til at spankulere i fuld nøgen figur ned til vandet. Dertil var nøgenheden stadig for ny for os. Og i situationen var det heller ikke det mest naturlige at gøre.
Det endte altså med at blive en helt ok strandtur – og en rigtig god historie. Da vi kom hjem, tjekkede vi strandguiden igen. Der så vi, at opslaget omkring Kerteminde Sydstrand var 3-4 år gammelt. Kulturen på stranden kan ændre sig vel nærmest fra den ene sæson til den anden. Og på denne strand var nøgenheden forsvundet i mellemtiden – lige indtil den dag min daværende kæreste og jeg troede, den stadig var der…