Nøgen og Smukfest

Sommeren 2014 var jeg på Skanderborg Festival med min hustru og et vennepar. Det var min første tur på Smukfest, men ikke min første festival. Da Midtfyns Festival stadig eksisterede var jeg en trofast festivalgænger fra 1997 og fem-seks år frem. Siden blev det også til en enkelt tur på Roskilde Festival. Festivalerne har altid i min bevidsthed stået som det ultimative fristed, hvor alkohol, afslapning, tobak, solbadning, musik og beskeden hygiejne og stærkt reduceret forfængelighed dominerede, og hvor vi alle kunne skeje ud og gøre hvad vi ikke normalt ville gøre til hverdag – eller derhjemme i det hele taget. Det var altså tilladt at være småberuset eller stangstiv døgnet rundt. Og vi kunne tillade os at lugte langt væk og have morgenhår dagen lang.

Det, som for mig altid har udgjort den stærkeste form for personlig kropslig frihed, er dog nøgenheden. Den nøgenhed, som jeg oplevede blandt andet på sommerlejre senere i livet. Men på festivaler tog jeg mig dog aldrig den frihed at smide tøjet – også selvom rammerne ret sikkert ville tillade det. Der var jeg dog for blufærdig – men havde jeg gjort det dengang på Midtfyns Festival, havde det også vakt opsigt. Altså fordi jeg ikke ligefrem var kendt som nudist dengang.

Med årene er jeg blevet mere moden og langt mere tryg ved min egen nøgenhed. Og jeg ved, at rigtig mange kender til og anerkender den side af mig. Så da turen gik til Skanderborg Festival sommeren 2014, greb jeg chancen for – på en meget kontrolleret og civiliseret måde – at udleve nøgenheden. Og jeg var tilsyneladende den eneste, skønt jeg bestemt ikke var alene.

Festivalen hedder ikke Smukfest for ingenting. Scenerne ligger i en skov med et kuperet terræn, og hvor der ikke er scener, er der boder, øltelte eller madsteder. Et helt generelt sympatisk setup. Festivalpladsen ligger desuden ned til Skanderborg Sø, hvor der er en lille badestrand og en lang badebro og diverse faciliteter ude i vandet. En rigtig varm dag, hvor rigtig mange andre havde iført sig badetøj og kølede sig ned med en dukkert, så jeg mit snit til at smide alt og så gå i vandet. Vi havde dog planlagt, at vi skulle i søen, så både min kone og vores veninde gik også i vandet. Men det var altså for mig særlig grænseoverskridende at gå i vandet, da jeg var den eneste helt nøgne i vandet.

Ved etablerede naturistarrangementer i Danmark gælder ofte den uskrevne regel, at alle tilstedeværende smider alt. Det skyldes formentlig, at mange naturister ikke bryder sig om, at der er påklædte tilstede. Og i et lighedsperspektiv kan det også give god mening, at alle bør være enten påklædte eller helt nøgne. Så det sker yderst sjældent, at jeg er nøgen som den eneste. Men jeg har også fundet ud af, at det ikke generer mig at være den eneste uden tøj på kroppen – altså så længe rammerne tillader det. På festivalen oplevede jeg således ikke nogle negative reaktioner – jeg hørte nogle kommentarer, da jeg gik tilbage til land ad badebroen, men det var sådan nogle a la “Nå ja, det er jo Skanderborg Festival!” og “Ja, sådan kan man også gøre.” Hvad folk nøjes med at tænke, kan jeg kun gisne om. Og jeg kan også vælge at lade være.

Det var en befriende oplevelse på linje med andre situationer, hvor jeg har været mig selv 100 %. Det var samtidig også grænseoverskridende, da jeg ikke var vant til at spankulere nøgen rundt blandt så mange fremmede påklædte mennesker. Jeg ville dog gøre det igen, med endnu rankere ryg og med større selvtillid, og jeg drømmer om, at nøgenheden bliver endnu mere accepteret på festivaler og til andre lignende arrangementer.