Spejd og elsk din krop

Hvad har en meget stor flok spejdere på natteløb at gøre med en nøgen mand med en kødøkse? Helt åbenlyst meget… hvis man da forestiller sig en amerikansk gyser af den mere tvivlsomme slags. Og ellers nogenlunde åbenlyst ingenting. Medmindre man er en flok nytænkende spejderledere, som vil rykke ved nutidens unge og deres syn på kroppen.

Her i uge 30 i sommeren 2017 afvikledes den store spejderlejr for alle danske og en hel del udenlandske spejdere kaldet ‘Spejdernes Lejr 2017’ i Sønderborg. En spejderlejr, som siden nærmest viralt har sammenlignet sig selv med Roskilde Festival på området for oprydningskompetencer, hvor spejdere tilsyneladende er engle sammenlignet med regulære festivaldeltagere, der ifølge det virale vidnesbyrd bør omtales i mindre pæne vendinger. På spejderlejren deltog ca. 37.000 (således oprydningskyndige) spejdere fra mere end 40 lande i en uges spejderaktiviteter, som kun sande spejdere forstår sig på, og sluttede fredagen af med et stort anlagt natteløb, hvor omtrent 4000 spejdere deltog i alderen 12-23 år.

I løbet af ugen blev jeg pr mail via kropUDENstof.dk kontaktet af en spejderleder med henblik på et samarbejde om en af posterne på natteløbet. Temaet var kroppen og kropsopfattelse, og arrangørerne af posten ville have deltagerne på løbet til at forholde sig til kroppe, der ikke nødvendigvis lever op til dét eller de objektive idealer, som præger samfundet i almindelighed og mediebilledet i særdeleshed. I den forbindelse bad de mig om at bidrage med en række af mine billeder fra UffeJakobsen.dk; portrætter af forskellige mennesker nøgen og i fuld figur (se galleri herunder). Blandt andet den før omtalte mand med kødøkse(!) En aftale blev indgået, billeder blev redigeret, sendt og siden printet i stort format og til sidst hængt op i et telt til formålet. Alt sammen på to dage.

Mere konkret forløb den lidt utraditionelle fotoudstilling således:

• Spejderpatrulje på natteløb ankommer til posten.
• Patrulje sender en-to spejdere ind i teltet for at betragte de nøgne kroppe – bar dolk inklusive.
• Spejdere kommer ud igen og formidler med ord det betragtede, hvorefter resterende patrulje tegner og modellerer kroppene.

Samtidig med dette lidt usædvanlige optrin af sagesløse spejdere, overvældende nøgenhed og håndholdt kødøkse i et oplyst telt om natten kunne man læse i Samvirke en række artikler, som netop beskriver problemer og udfordringer med ‘nutidens unges’ blufærdighed. Ifølge bladet er 59% af de unge utilfredse med deres krop. Størstedelen af disse er piger, men også en stor del drenge er ramt af manglende tilfredshed. I en af bladets artikler anerkender ungdomsforsker Søren Østergaard, at man kan lade unge mennesker se og dermed konfronteres med andre kropstyper end den perfekte. Men det er slet ikke nok, hvis der skal rykkes ved opfattelsen af kroppen hos størstedelen af unge. De unge skal nemlig også lære at sætte ord på og tale om kropsidealer.

Begge dele blev aktuelt for de anslået 750 spejdere, der besøgte posten på løbet; de så mine billeder og fortalte videre om dem med en sådan detaljegrad, at andre kunne omsætte beskrivelserne til nye billeder. En form for analog til digital og tilbage til analog konverteringsproces af forskellige kroppe i forskellige former og aldre, hvor tabuer nærmest tales væk.

Billeder fra natteløbet taget af Ida Christine Andersen.

Efterfølgende er netop denne post blevet omtalt som nyskabende og meget original, og efter sigende skulle deltagerne have fået en hel del at tænke over. På en god og konstruktiv måde. Grænser blev flyttet, som ikke ellers lader sig flytte ved rappelling, båltænding med hjemmegjort flintøkse, lejr-bygning af rafter og vådt græs, runeristning over åben ild, knivkastning, pælesidning og hvad nutidens spejdere ellers udsættes for. Indrømmet: jeg ved forsvindende lidt om, hvad spejdere foretager sig, men de er i mine øjne seje!

Anslået fik jeg et publikum på 750 spejdere i løbet af 8,5 timer. Et publikum, som ikke alene så mine billeder, men som også skulle sætte ord på for at kunne komme videre. Ord, som kan være svære at forme, når emnet kan være lidt… følsomt. Og måske er det en del af vejen frem: at se andre nøgne mennesker og så tale om hvad man ser. For det alene kræver jo, at man udvikler sit sprog til også at rumme alt det, der ellers kan være svært at tale om – og som for mange er forbundet med tabu.